Center for Bio-diversitet

Den danske Spidshund

Spidshunde anses for at være en af de mest "primitive" eller oprindelige tamhundetyper. Den danske variant af spidshundene er en lille smuk og kærlig hund, der forener sit dekorative udseende med naturlige og robuste egenskaber, som man finder det hos "primitive" racer. 

 
Den danske Spids har gennem årene haft mange navne. Nogle af dem er grønlænderspids, samojedspids og ulvespids. 
Den har været kendt helt tilbage i 1700-tallet. På Jens Juels berømte maleri fra 1796-97 af familien Ryberg ses den faconklippet. Der findes mange gamle billeder af spidshunden. 
I gamle dage blev spidsen brugt til at passe på gården og som "barnepige", før man fik fjernsyn. Idag er den en dejlig familiehund, som er lærenem, hvilket bliver brugt både til lydighed og agillity. 
 

Spidsens genopdagelse  
Arbejdet med at få racegodkendt Den danske Spids, startede i 1988. Det var Jytte Weiss, dengang formand for Dansk Kennel Klubs "Udvalg for Nationale og glemte racer", der startede det store arbejde med at samle billedmateriale sammen, og opspore typiske avlsdyr. 
Målet med dette arbejde er at få racegodkendt Den danske Spids på såvel nationalt som internationalt plan, og derved sikre dens bevarelse og renavl. 
Der blev fundet så mange individer af de danske Spidshunde, at den første mønstring kunne holdes den 11. januar 1992. 
Formålet med mønstringen var især oprettelsen af et X-register i Dansk Kennel Klub. Dette register indeholder oplysninger om, hvilke af de mønstrede hunde, der ud fra en foreløbig standard,  er godkendt til avl i forbindelse med standardisering og registrering af racen. 
Hundene blev bedømt af Ole Staunskjær og Leif Lehmann Jørgensen. 
Ud af 19 fremmødte hunde, blev 12 godkendt. 
De godkendte hunde kom i Dansk Kennel Klubs X-register, og antallet er vokset meget siden. 
I dag er der 165 hunde i X-registeret. Alle er dog ikke avlsgodkendt. Man kan godt se, at da samojeden kom til Danmark, lånte man naboens samojed-han, når den lille spidstæve skulle have hvalpe. Der er stadig nogle store spidser imellem, som jo selvfølgelig ikke kan bruges i avlen. 

Den danske Spids er en lille, typisk spidshund. Hannerne må højest være 50 cm. i skulderhøjde og tæverne noget mindre. 
Pelsen er ikke kridhvid, men cremefarvet uden nogen form for aftegn af andre farver. Nogle kan endda have et rosa skær i pelsen. Pelsens farve bliver mørkere med alderen. Gamle hunde kan blive næsten brune.Den har halvlang pels med lidt manke og flot busket hale, der bæres oprullet på ryggen. Halen hænger dog ofte ned, når hunden ikke er i bevægelse. Dette er ikke nogen fejl, men næsten et særligt kendetegn på Den danske Spids. Pelsen må ikke stritte ud fra kroppen. Ansigtet og benene er korthåret, bortset fra faner på bagsiden af benene. 
Benene er ikke kraftige, men heller ikke spinkle, den er godt vinklet med lige og parallele ben. Den har lette og effektive bevægelser. 
Øjnene er brune, og snuden er brun, sommetider næsten lysebrun. Den brune snude kommer med alderen. Som hvalpe har de sorte snuder, men de fleste får den brune farve. 
Som helhed er hundens bygning rektangulær, lidt længere en den er høj. Dens danske Spids er en livlig, venlig og klog hund, som er meget børneglad. Den passer godt på sit hjem og sin familie. Den kan være reserveret overfor fremmede, men det er spidshunde jo tit. 
 
 
Den registrerede bestand af Danske Spidshunde er baseret på en temmelig snæver genetisk base, derfor er Selskabet for Dansk Spids også stadig interesseret i komme i kontakt med ejere af originale  Danske Spidshunde, der stadig lokalt kan være kendt under den gamle betegnelse "grønlænderspids" 

 
(Artiklen er tidligere trykt i: Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet nr. 1 vinter 1999)