Center for Bio-diversitet

 artikel
 
  Forsiden     Om os    Kampagne   Tidsskrift   Litteratur    Husdyr    Kulturplanter    Biodiversitet generelt 
 
 

Dansk Landracesvin

Af  Jens Skov

Det en gang verdensberømte lange danske Landrace svin er idag et af de mest udryddelsestruede af de gamle danske husdyr. Jens Skov, som er formand for foreningen “Danske Husdyr - avlsforening for gamle danske husdyr” og med i avlergruppen omkring Dansk Landrace, fortæller her om racens historie fra storhed til fald.

Helt tilbage i oldtiden har der været svin på de danske gårde.
I 1557 skrev Henrick Smid i Dansk Lægebog: “Tag en varm svinelort, helst fra svin som går på marken, bind den ind i en linnedklud, varm den og hold den op under næsen, det hjælper mod næseblod.”
Men det var først i sidste halvdel af 1800-tallet, at svinene fik nogen salgsmæssig betydning. I 1898 oversteg antallet af svin antallet af får i Danmark.

Omkring år 1800 havde man 2 typer svin i Danmark. Det Jyske svin, som var langbenenede, tynde og ret langstrakte. Det kunne ved 2 årsalderen give 100-160 kg. flæsk. Ø-svinet var noget mindre men kunne give 80-120 kg. flæsk i samme alder.

Op igennem 1800-tallet blev det forsøgt at krydse med udenlandske racer, men først omkring 1880 blev avlen sat i system.
Det var omkring 1880 bacon-eksporten til England begyndte. Den meget entusiastiske slagteriejer Magnus Kjær i Holstedbro importerede Yorkshiresvin fra England. Yorkshiresvinene blev dels brugt til renavl, men især til krydsning med det Jyske svin. Ved dygtig udvælgelse af avlsdyr af disse krydsninger fik man forbavsende hurtigt frembragt racen Dansk Landrace.
I 1900 var der 92 avlscentre for Dansk Landrace og 15 for Yorkshire, i 1845 henholdsvis 250 og 5, derefter gled Yorkshireavlen ud her i landet.

Den Danske Landrace er en gris, som er lang, forholdsvis tynd med et fint hoved og har kød på de rigtige steder, et baconsvin som passer godt til de engelske forbrugere.
Igennem mange år var udførsel af levende svin forbudt. Den Danske Landrace var verdens bedste baconsvin, og vi fik en merpris på det engelske marked. Det ville man ikke sætte over styr ved at andre lande fik lige så gode svin.
Men omkring 1970 begyndte problemerne at melde sig. Racen var ikke robust nok, den Danske Landrace var blevet for langsomt voksende og for følsom overfor sygdomme. Racen trængte til blodfornyelse.

Efter at vi blev medlem af Det Europæiske Fællesmarked, blev markedet givet frit, så der kunne importeres udenlandske racer til Danmark og Landrace svin blev solgt ud af landet.
Lige så hurtigt det gik med at skabe den Danske Landrace, lige så hurtigt gik det med at udkonkurrere den. Nok også fordi markedet forandrede sig.
Der er stadig Landracesvin i dansk svineproduktion, men det er krydsninger  af dansk, norsk, finsk og svensk landrace. Men den største svineproduktion er idag baseret på krydsninger af Landrace, Yorkshire, Duroc og Hampshire.
 

Bevarelse af Dansk Landrace
Idag er der en ganske lille bestand af  Danske Landrace, så det kræver en god avlsplanlægning, hvis den skal bevares som en ren race.
Den Danske Landrace er en hjørnesten i dansk landbrugs kulturarv, og måske bliver der engang hårdt brug for de gener,  som er i de gamle racer. Derfor vil foreningen Danske Husdyr satse meget på at støtte avlen.
Der er idag en lille gruppe avlere, som har bevaret det Danske Landrace svin indtil nu. I 1998 fik 8 orner og 29 søer dyretilskud fra Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr, og selvom der er lidt flere avlsdyr er bestanden meget lille og meget truet af indavlsproblemer. Heldigvis findes et mindre lager af nedfrossen sæd og nedfrosne embryoner (befrugtede æg).
Statens Forsøgsvirksomhed havde en besætning af  Dansk Landrace indtil 1996, men da man nedlagde besætningen blev der både nedfrosset embryoner og sæd fra 7 ornelinier.
Desuden blev der i 1983 forsøgsvis nedfrosset sæd fra Dansk Landrace orner. I 1993 blev 8 søer insemineret med sæd fra dette lager. Disse insemineringer gav dog kun 8 levedygtige grise ialt af disse en so endnu i avl.
 

Lidt om Sortbrogede Danske Svin
De svin, som i slutningen af forrige århundrede blev krydset med Yorkshire og dermed var grundlaget for Dansk Landrace, var hvide, sortbrogede samt enkelte helt sorte, røde eller rødbrogede, det sidste vist nok efter indkrydsning udefra.
Da renavlen af den nye Danske Landrace tog fart var der nogle avlere, som blev ved med at avle med den Sortbrogede Danske Svinerace, og den har holdt sig som race i en lille bestand indtil idag. Den er mere fed end Dansk Landrace, men også mere robust og dermed lettere at arbejde med.
Den Danske Sortbrogede blev brugt en del til krydsning med  Dansk Landrace. En sortbroget so giver sammen med en hvid Landrace orne lutter hvide grise. Dette var en fordel, idet der gennem mange år  blev trukket i afregningen  fra slagteriet for kulørte svin.
Idag holder en del mennesker Sortbrogede Danske svin, som hobby. Det Sortbrogede Danske svin er ikke nær så truet som Dansk Landrace.  I 1998 fik 32 orner og 111 søer dyretilskud fra Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske husdyr.

Kilder:

John G. Larsson:  “Svin er ikke bare svin”

Hans Kloster:  “Svinets historie”

(Artiklen er tidligere trykt i: Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet nr. 2 forår 1999)
 

bannerbanner
 
Se også:

 
Loci_forside
Loci Temanr. om sjældne svineracer i Danmark  - 
Læs her









Prøvesmagning af Sortbroget Landracesvin (Loci nr. 1 2007) - Download pdf
Oregårds støtteforening GDH arrangerede i december en prøvesmagning af gamle danske sortbrogede grise sammen med kokken Claus Meyer



Se flere artikler om truede husdyrracer



banner 

Tilbage til forsiden


© Center for Bio-diversitet.  Denne side er senest revideret jan 2018.

Centerets websider redigeres af Heine Refsing