Center for Bio-diversitet

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling bør omfatte den domesticerede biodiversitet

Den danske strategi skal vedtages til sommer, og fristen for en folkelig høring er 1. maj.

Bevarelsen af de tamme dyr og planter er så godt som glemt i regeringens udkast, selvom Danmark også er forpligtiget til at gøre noget for bevarelsen af denne del af den biologiske mangfoldighed.
 

Konventionen om biologisk mangfoldighed  nævner udtrykkeligt, at den også omfatter bevarelsen af de tamme dyr og dyrkede plantesorter, og at dette skal ske ìin-situî dvs. iform af levedygtige populationsstørrelser i racernes oprindelige miljø og produktionssystem - ikke kun nedfrosset i genbanker.
Nedfrosne sæd og embryoner er kun en nødresserve, der kan benyttes til at revitalisere in-situ populationer f.eks. i tilfælde af indavlsproblemer.
Alligevel nævner Regeringens udkast til ìDanmarks strategi for bæredygtig udviklingî kun området ganske flygtigt med en kommentar om, at man vil udbygge genbanken for husdyr og lave en strategi for plantegenetiske ressourcer.
Det falder desværre alt for godt i tråd med hvad der hidtil er sket på dette område i Danmark. Nemlig meget lidt eller slet intet.

Bevarelsen af den domesticerede biodiversitet i tamme planter og dyr er i Danmark det mest oversete og underprioriterede af alle de områder Rio-konventionen omfatter.
Riokonventionen anbefaler landene at stimulere NGOernes (græsrøddernes) deltagelse i bevaringen af de gamle racer af husdyr og sorter af kulturplanter, og engagere NGOere i bevarelsen af den biologisk mangfoldighed generelt.
Siden har FAO, Nordisk Genbank, og EU gentaget den samme anbefaling mange gange, men faktisk er det modsatte i vidt omfang sket siden 1992 - det er blevet sværere for danske NGOere at deltage i arbejdet.
 
Mindre dyrehold er en del af vores kultur som landbrugsland helt siden oldtiden. Idag er det ikke landbrugere, men hobbyavlere, der holder de gamle racer i live, netop fordi disse dyr er uden kortsigtet interesse for det moderne højeffektive landbrug.
Skulle intentionerne i  Konventionen om biologisk mangfoldighed  føres ud i livet, skulle man derfor have gjort livet nemmere for sådanne avlere i de forgangne knapt 10 år, men det modsatte er i vid udstrækning sket - en hel kultur er trods konventionens smukke ord og gode intentioner ved at blive kvalt.
Racernes udbredelse indsnævres gradvis til en stadig mere snæver gruppe af ældre avlere, der holder ved, fordi de har haft dyrene i en  menneskealder. Mens den underskov af nye avlere, der prøver sig frem og hvorfra nye avlere af de gamle racer skulle rekruteres er hensvindende.
Unødige restriktioner og bureaukrati gør det urimeligt besværligt at give sig i lag med en lidet givtig avl af lavt producerende eller  helt uproduktive racer, der mest af alt er en del af en ældgammel kulturel aktivitet.
I Danmark er det idag ved at være nemmere at holde eksotiske kæledyr, end at holde almindelige gammeldags husdyrarter, en udvikling der er tragisk i et gammelt landbrugsland, og en udvikling, der er igang med at decimere populationerne af gamle husdyrracer til under det genetisk bæredygtige, trods vores forpligtigelser i forhold til Konventionen om biologisk mangfoldighed.

Mens andre lande har haft en faglig diskussion om hvilke dyr og planter, man skal prioritere at bevare og hvordan man gør det bedst, står vi i Danmark stadig ved startlinien uden nogen særlig præcis beskrivelse af opgaven.

Samtidig er der faktisk et stort potentiale for NGO deltagelse, der er f.eks. stadig mange mennesker, som gerne vil holde dyr af forskellig slags, eller dyrke gamle sorter. Men de bliver ofte skræmt væk når de bliver bekendt med de mange regler der regulerer selv et mindre dyrehold eller udvekslingen af planter.

De internationale anbefalinger formulerer det altid sådan at NGOernes ìdeltagelseî skal fremmes; men især når det gælder de små dyr og planterne, er der ikke bare tale om ìdeltagelseî i et bevaringsarbejde. For det eneste ìin-situî bevaringsarbejde, der foregår, bliver varetaget af NGOere, - og ikke med myndighedernes hjælp og støtte; men derimod på trods af diverse forhindringer  opstillet af disse myndigheder.
Avlere af både planter og dyr har overvejende negative erfaringer med statslige instanser, og Rio-konventionens fine intentioner er så godt som ukendte, - eller man trækker bare på smilebåndet ad de flotte ord.
NGO-siden bliver enten ikke er inviteret til at deltage i beslutninger på dette område eller kun på unfair vilkår, der kun giver os en proforma-indflydelse, på vores egne arbejdsvilkår.
Når det gælder forberedelserne til den nationale strategi for bæredygtig udvikling, har ingen NGOer med tilknytning til bevarelsen af de domesticede planter og dyr været inviteret til de forberedende aktiviteter. Her har man ellers involveret mange foreninger med tilknytning til andre af Rio-konventionens område indenfor miljø, klima og den vilde naturs biodiversitet.
Når Danmark nu skal have en strategi for bæredygtig udvikling bør der rettes op på disse forhold.

Som et minimum bør regeringens endelige strategiplan indeholde en hensigts-erklæring om:
 

• en lovsanering, der fjerner regler som gør det svært for danskerne at videreføre traditionen  for avl af planter og dyr af ikke-industrielle sorter og racer.

• at sikre befolkningen en generel ret til at avle dyr og planter, der hvor man bor.

• at gammeldags racer  og sorter gives særlige begunstigelser indtil ìin situî populationerne er opformeret til bæredygtig størrelse.

• at gammeldags racer  og sorter gives en særlig beskyttelse ved udbrud af smitsomme sygdomme i det industrielle landbrugs dyrebestande.

• at styrke avlerforeninger med en genbevarende tilgang til arbejdet, så de enkelte racer så vidt muligt har deres egen avlerforening, der sikrer racens bevarelse.

Heine Refsing,  Center for Bio-diversitet
 
 

På Miljøstyrelsens hjemmeside er der en online debat om Danmarks strategi for en bæredygtig udvikling, som skal være klar til FNs opfølgning på Riokonventionen fra 1992.
 

Center for Bio-diversitet har lagt ovenstående generelle indlæg ind under emnet "biologisk mangfoldighed generelt"
 
 

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis har udgivet et temanummer  af Øko-net om  den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Læs mere i Nyhedsbladet Øko-net nr. 43.  Bladet er tilgængeligt på nettet  klik her 

© Center for Bio-diversitet.

Denne side er senest revideret 28. december 2001.

Links til disse sider bedes knyttet til forsiden, for at undgå "døde links" ved omlægninger af siderne.

Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.

Centerets websider redigeres af Heine Refsing