Center for Bio-diversitet |
Preben Riggelsen, som er formand for Dansk Flyvedueklub, og har haft
Gamle Danske Tumlinger i over 30 år, fortæller her om den danske
nationaldue.
Vi er idag omkring 15 avlere, der prøver at bevare den Gamle
Danske Tumling som en slags "Danefæ". For at undgå forveksling
med den moderne danske due, som er en udstillingsdue, kalder vi den i Flyvedueklubben
for den Gamle Danske Tumling (G.D.T.).
Det vi lægger vægt på ved den G.D.T. er først
og fremmest duens flyveevne og flyvestil, derefter skæver vi til
den første standardbeskrivelse, som blev lavet i 1910.
Min interesse for duer fik jeg, da jeg var ganske ung, allerede fra
jeg var 5 år, besøgte jeg næsten hver dag vores nabo.
Han var ungkarl og boede hjemme hos sin far og mor på et nedlagt
mejeri, han hedder Niels Chr. Ravn. Hos ham var der søer, grise,
høns, kaniner - og duer. Det var hos ham, jeg første gang
så de små røde og gule duer, som var eminente flyvere
og som kunne lave baglæns kolbøtter i luften.
Da hans stamme var begyndt at mangle blodfornyelse, lavede han forskellige
krydsningsforsøg. Men i 1960 fik han kontakt med en Rasmussen i
Hjørring hvorfra han fik tilsendt nogle gammeldags danske tumlinger.
Det var røde og gule hunner og enkelte røde hanner, - gule
hanner var yderst sjældne.
Der gik nogle år med at overtale mine forældre til, at
jeg måtte få mine egne duer. Men i 1964 hvor jeg var 10 år
gammel fik jeg endelig lov, og mine duer skulle selvfølgelig være
de små røde fra Niels Chr..
Siden har der altid været mindst 10 par røde og gule G.D.T.
på mit dueslag.
I bladet Raceduen læste jeg gennem årene om mange forskellige
due racer; men der var aldrig noget om min yndlingsdue. Men i april 1977
begyndte der endelig at ske noget. Kai R. Dahl skrev en artikel om de tyske
kolbøtteskader og om hvordan de lignede vores gamle danske tumling,
som man regnede med var uddød for længst. I maj skrev Dahl
så en artikel om den Danske Tumlings historie, og om hvordan den
engang kunne slå kolbøtter og flyve jageflyvning. Ved den
lejlighed efterlyste han opdrættere af udstillings duer, hvis duer
endnu kunne deres forfædres flyvekunster. Derefter blev der igen
stille om duer, som kunne tumle, og jeg kendte ingen andre der havde duer
som kunne flyve og slå kolbøtter. Af samme grund vidste jeg
heller ikke noget om træning af flyveduer.
Mine duer blev bare lukket ud om morgenen, og der blev lukket for indflyvningen
om aftenen igen, når jeg havde fodret. Hvis jeg skulle se kolbøtter,
måtte jeg betragte duerne når de engang imellem fløj
rundt om vores hus.
Først i 1981 var der igen nogle der efterlyste "flyveduer".
Jeg var ikke sen til at melde mig med de gammeldags Danske Tumlinger, og
i 1982 udkom den første opdrætterliste med opdrættere
af flyveduer. Listen indeholdt ikke mindre end 38 navne, heraf holdt 11
G.D.T.
Jeg fik nu byttet duer med andre opdrættere, og endelig begyndte
der at ske noget indenfor flyveduesporten, og vi modtog mange gode artikler
om træning af flyveduer og meget andet. Det viste sig at den G.D.T.
stadig fandtes spredt rundt om i landet i små grupper, og det vigtigste
- de kunne stadig flyve som en gammeldags tumling.
Det viste sig at mine egne duer også havde flyveevnen i behold,
de skulle bare trænes på den rigtige måde for at vise
deres evner fuldt ud.
Sådan tumler en tumling
Efter min erfaring får man en perfekt flok G.D.T., når
man starter med at sortere alle de duer fra, der ikke har flyvelysten,
er soloflyvere, eller tumler så meget, at de ikke kan følge
med flokken. De resterende duer skal så helst flyve i en flok på
10 - 12 duer, hvorefter de ikke må flyve sammen med andre racer.
De bedste flyveopvisninger opnås ved at flyve hver anden eller tredie
dag.
Man vil så opdage at G.D.T. er en perfekt flokflyver, som flyver
i meget tæt formation. Den kan flyve i alle flyvehøjder, og
flyver i al slags vejr.
Når barometeret står på 1020 millibar, og der er
perfekt højtflyvevejr med klar himmel og enkelte drivende skyer.
Da har den G.D.T en speciel flyvestil jeg endnu ikke har set hos andre
racer:
Når flokken er i øverste eller mellemste flyvehøjde,
spredes flokken pludselig som på kommando over et stort område
på himlen, hvorefter duerne giver soloopvisning. Nogle slår
den ene kolbøtte efter den anden, andre laver haleridning over 20
- 30 meter, og nogle holder vingerne samlet over kroppen og lader sig falde
nedefter. Mellem numrene kommer der høje vingesmæld.
Under opvisningen falder hele flokken ned mod dueslaget, og faldet
kan være på flere hundrede meter. Pludselig standser opvisningen,
og alle duerne samles igen i en tæt formation, hvorefter de igen
skruer sig opefter. Er duerne i godt humør og god flyvetræning,
kan opvisningen gentage sig 2 - 3 gange i løbet af den times tid
duerne normalt flyver.
Det skal siges at den perfekte opvisning ikke er nogen hverdags begivenhed,
der er mange forskellige forhold, som skal være iorden - hvis det
sker 4 - 5 gange i løbet af en flyvesæson er jeg godt tilfreds.
Tumlingerne og rovfuglene
Den Gamle Danske Tumling har en egenskab der også ses hos Kilke
og Budapestere.
Når flokken er i luften og der kommer en høg, gør
G.D.T det modstatte af hvad mange andre duer gør. Flokken "angriber"
høgen, og ´"pakker" denne inde midt i flokken, hvorefter den
vilde jagt går. Høgen forsøger nu alle krumspring for
at komme ud af flokken igen; men den G.D.T. er ikke nem at ryste af igen.
Når duerne mener, de har gjort høgen tilstrækkeligt
irriteret flyver flokken som på kommando i en retning, og høgen
får travlt med at komme i modsat retning - på udkig efter et
lettere bytte.
Den Gamle Danske Tumling findes idag i følgende farver røde
gule og sorte ensfarvede og skadetegnet i samme grundfarver, desuden findes
nogle få brandede, hvidslagfjerede og andre varieteter. De bedste
flyvere hos mig er de røde og gule ensfarvede.
(Artiklen er tidligere trykt i: Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet
nr. 2 forår 1998)
Send en email til Center for Bio-diversitet
© Center for Bio-diversitet.
Denne side er senest revideret feb. 2004.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing