Center for Bio-diversitet |
Ole Glahn (R) har tidligere spurgt regeringen om lempelse af bureaukratiet for småavlere, der ikke er leverandører til fødevareindustrien; men blot har dyr for rekreative formål og bevaring af gamle racer. Men har kun fået afvisende svar fra regeringen Fogh, se f.eks. spm 278 under Fødevareudvalget. LINK: http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/278/index.htm
Center for Biodiversitet har sammen med 30 andre græsrodsforeninger
udgivet kampagnefolderen "Dyr er
ikke bare profit" for at få politisk adskillelse mellem kulturdyr
og landbrugsindustri.
Vi kan varmt anbefale folk at støtte "Giv en ged
i Malawi"; og opfordrer til også at støtte bevarelsen af vores
egen levende kulturarv her i Danmark. Støt
småavlerkulturen i Danmark
Venlig hilsen
Center for Biodiversitet
Formålet, med den minihøring om fugleinfluenza, der afholdes idag 15/3 på Christiansborg, er ihvertfald at finde på måder, der kan lokke forbrugerne til stadig, at købe fjerkræprodukter fra denne industri, hvor dyrevelfærden er ringere end nogen anden sektor i industrilandbruget. Denne alliance mellem politikere, der normalt taler meget om dyrevelfærd og den branche, der uden konkurrence har det mest anløbne forhold til dyrevelfærd, er dybt paradoksalt
Kikkerten for det blinde øje
Den danske indsats for at forebygge fugleinfluenza har
hidtil sigtet mod at indespærre hobbyhøns og dermed skade
dyrevelfærden. Denne indsats går Dansk Fjerkræråds
ærinde, som gennem mange år har været,
at komme privates hold af høns til selvforsyning og som familiedyr
til livs gennem bureaukratisering og mistænkeliggøre hobbyavlere
i medierne.
En veldokumenteret rapport om fugleinfluenzaens verdenserobring
fra organisationen GRAIN viser, at fugleinfluenzaen opstår og spredes
fra industrielle fjerkræfarme. Den tætte sammenstuvning
af genetisk ensartede industrihybrider udgør et miljø
hvor mutation til den højpatogene H5N1 type fremmes og medfører
eksposive udbrud, når tusindvis af dyr udskiller enorme mængder
af virus. Herfra spredes H5N1 ofte til vilde fugle
og mindre hønsehold, hvor den også forårsager en vis
dødelighed; men erfaringerne tyder på, at når de genetisk
variable populationer af gammeldags fjerkræracer
og vilde fugle ikke længere udsættes for smittekilden. Så
dør viruset ud eller reduceres til lavpatogene typer.
I små hobbyhold betyder den lave tæthed og
den genetiske variation, at virusbelastningen forbliver på et lavt
niveau og at fugleinfluenzaen ikke muterer til højpatogen former.
Indespærringen under trange forhold vil øge
ikke mindske risikoen for sygdomme inklusive fugleinfluenza.
Fjerkræindustrien udgør dermed en trussel
mod de vilde arter, bevarelse af kulturhistoriske fjerkræracer, hold
af fjerkræ under naturlige forhold med optimal dyrevelfærd
og den øger risikoen for spredning af H5N1
virus i Danmark.
Hvis Folketingets høring havde haft ønsket
om at forhindre fugleinfluenza øverst på dagsordenen, havde
fokus været på hvordan man i første omgang kan sikre
omgivelserne mod smitte fra industrisektoren og på
længere sigt bedst muligt udnytte EUs ophugningsordninger for fjerkræindustrien.
Intet tyder imidlertid på at Christiansborg tager dette ansvar på
sig.
Dermed ligger nøglen til at stoppe fugleinfluenza hos forbrugerne, som kan bremse udbredelsen ved at fravælge alle produkter fra de 700 storfarme organiseret i Danske Fjerkræråd. Derved gør de dyrevelfærden, deres egen sundhed og bevarelsen af både tamme og vilde fuglearter en tjeneste.
Lige modsat hvad Folketingets minihøring gerne ville fortælle befolkningen er det langt sikrere at spise en vild fugl eller en høne fra baghaven, som man selv kan konstatere ser frisk og rask ud end en industrikylling fra køledisken.
Links til GRAINS rapport : Fowl Play - The poultry industys central role in the bird flue crisis
yderligere kommentarer kontakt: Heine Refsing heine.refsing@pip.alco.dk
Venlig hilsen
Center for Biodiversitet
Meldinger fra både eksperter og politikere har også støttet en besindig håndtering af sagen baseret på faglige overvejelser og hensyn til de skønsmæssigt 100.000 familier, der holder høns som en hyggelig fritidsaktivitet hvor livskvaliteten for både høns og ejere er i højsædet. De seneste dage:
- Jeg tror, der skal være en grænse, for
jeg har svært ved at se en faglig begrundelse for, at de helt små
hønsehold skal holdes inde. Det er ikke hos folk med tre dværghøns
i
baghaven, at de vilde gæs lander for at æde
deres foder. Veterinærdirektør Preben Villeberg, 20. februar
2006
Enhedslisten: "Risikoen for fugleinfluenza må ikke ødelægge dyrevelfærden" 16. februar 2006 LINK: http://www.enhedslisten.dk/nyhed.asp?nyhed=9419
Radikale Venstre: "Bevar fornuften i fugleinfluenza-sagen" 22. feb. 2006 LINK: http://www.radikale.dk/article.aspx?aid=54628&fid=5776
Fjerkrærådets løgnekampagne
Fjerkræindustrien har imidlertid sat turbo på
en flereårig kampagne mod hobbyavlere, som beskyldes for at smitte
erhvervsfjerkræene med alskens sygdomme. I denne kampagne har end
ikke Fjerkrærådets formand Peter Rønholdt holdt sig
for god til at fremføre direkte løgne om at smitte med Newcastle
disease i 2002, blev spredt af hobbyavlere. (bla. Jyske Vestkysten 16.
feb 2006), og lokalt har f.eks. økologisk hønseavler Bent
Jensen fra Guldborg på TV-Øst kørt en lille privat
hetz mod naboer med hobbyhøns, med udtalelser som "det kan ikke
betyde så meget for en hobbyavler at han får aflivet 4 høns"
LINK: http://www.biodiverse.dk/aktuel/pr.htm
Desværre har Fjerkrærådets kampagne
haft en vis succes så hobbyavlere nu må spærre deres
dyr inde i trange overdækkede hønsegårde. En del vil
ikke kunne leve op til reglerne, fordi deres hønsehold er baseret
på at dværghønsene kan gå frit omkring i haven
og nyde et naturligt hønseliv alt imens de fjerner snegle og skadedyr
i køkkenhaven.
Andre vil opleve, at se de dyr de holder af tvunget til
at leve under så trange forhold at hele ideen med æg fra glade
høns i egen have forsvinder. Mange avler historiske racer, som allerede
er sjældne og truede racer og indavlen i disse racer vil øges
når avlerene må reducere antallet af hensyn til dyrevelfærden.
Nogle vil endda helt opgive avlen og slagte dyrene fremfor at se dem lide.
Boycot danske fjerkræprodukter
Der er et stort misforhold mellem smitterisikoen og de
konsekvenser indespærring har for dyrevelfærd, tab af livskvalitet
hos familierne og tabet af genetisk variation i de i forvejen fåtallige
racer. Vi finder det meget tragisk at en lille branche med en anløben
dyrevelfærd, på denne måde ødelægger kulturelle
og sociale værdier for mange mennesker, for at dække over branchens
egen problemer med diverse sygdomme.
Derfor opfordrer vi forbrugerne til at vise solidaritet
med de 100.000 danske familiers kamp mod Goliath for retten til glade og
smukke høns i haven ved ikke at købe danske fjerkræprodukter
og erstatte Lørdagskyllingen med kød fra dyr, der lever under
bedre forhold.
Venlig hilsen
Center for Biodiversitet
Se debat om sagen: http://www.oekologi.dk/forum/111.html
Hobbyavlere med 100 eller færre dyr fritages for
de forskellige overvågningstiltag og den tvungne indespærring,
og blodprøvning i forbindelse med salg. Denne bagatelgrænse
er vigtig for bevaringen af almindelige menneskers små rekreative
hønsehold, og retten til at have et traditionel hønsehold
med fritgående høns som økologiske skadedyrsbekæmpere
i haven.
Den sikrer at de fleste avlere af racefjerkræ ikke
tvinges til at stuve deres smukke avlsdyr sammen i trange hønsegårde
med de dyrevelfærdsmæsssige problemer det giver, med naturlige
fjerkræracer, der er tilpasset et frit liv.
Grænsen på 100 er fornuftig i forhold til smitterisikoen, idet trækkende svømmefugle normalt ikke lander i haver eller tæt på beboelse hvor de mindre fjerkræhold holder til. Vi opfordrer derfor også alle til at følge de fornuftige råd fra Fødevarestyrelsen om management i hobbybesætninger - såsom at undgå pytter med regnvand og undgå at tiltrække vilde fugle med foderrester.
LINK til Fødevarestyrelsens side om fugleinfluenza:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Fugleinfluenza/Overvaagning/forside.htm
Hensyn til kulturbevaring
Bekendtgørelserne kan muligvis ses som de første
eksempler på at Riokonventionens forpligtigelse til at indarbejde
hensynet til bevarelse af den biologiske mangfoldighed i landets lovgivning
vedrørende husdyrhold. Forhåbentlig kan vi snart opnå
en regelsanering efter de samme principper af de regler som gennem flere
år har betydet en stor tilbagegang for bevarelsen af historiske racer
og hobbyfjerkræ, som er en levende kulturarv med rige traditioner
i Danmark. Disse regler om vaccination, markeder og registrering af salg
sigter mod langt mere harmløse sygdommer og kunne med fordel bringes
i overestemmelse med Riokonventionen med de nye bekendtgørelsers
model for bagatelgrænser. Dette vil skabe et realistisk forhold mellem
de forebyggende forholdregler og den reele risiko, som er minimal i de
små sunde og naturlige hobbyflokke.
LINKS:
Kampagnefolder: "Dyr
er ikke bare profit"
"Påskeerklæringen
om bureaukrati og hobbyfjerkræ"
Høringssvar i forbindelse
med den nye bekendtgørelse
Uerstattelige fjerkræ i fare
Det vækker dog stadig bekymring at en egentlig
adskillelse af hobby og erhverv lader vente på sig. Ole Glahn Folketingets
Fødevareudvalg har for nylig rykket minister Lars Barfod for en
status på dette i 2 spørgsmål. LINK:
spørgsmål 186: http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/FLF/spm/186/index.htm
spørgsmål 187 http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/FLF/spm/187/index.htm
Men indtil dette er afklaret risikerer hobbyavlere i
op til 10 km zonerne omkring et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræfarm
at få aflivet deres kæledyr eller historiske racedyr også
SELVOM de ikke er smittede. Dette er helt uacceptabbelt og vi råder
derfor folk til at overveje en ekstra gang hvad de risikerer at sætte
igang ved at indsende selvdøde fugle til undersøgelse. Følg
derfor vores råd om sundhed og hobbyfjerkræ LINK: Råd
om hobbyhøns
De store farme er det virkelige problem
Store industrielle fjerkræfarme er roden til problemerne
med fugleinfluenza, de tætsammenstuvede immumsvækkede dyr udgør
en tikkende bombe, fordi enhver virussygdom vil udvikle sig eksplosivt
under sådanne forhold.
Problemerne med at kontrollere mangfoldige sygdomme,
som smitter mennesker langt mere end fugleinfluenza - såsom salmonella
- er velkendte. Den international dyrebeskyttelsesforening WSPA har i 2005
udgivet en omfattende rapport som bla. har allerede blev forelagt
WHO i 2004. Denne beskriver de globale trusler fra intensiv dyreindustri.
Rapporten 'Industrial AnimalAgriculture - the next global
health crisis?' kan downloades her: http://www.wspa.org.uk/data/050106_073630_Industrial_Animal_Agriculture.pdf
Usympatisk og løgnagtig hetz mod private
Det er derfor patetisk når industrifjerkræavlere
forsøger at puste til mediehysteriet med krav om at privates små
hobbybesætninger skal spærres inde, fordi man frygter smitte
herfra.
Der er absolut ingen kontakt fra hobbyfjerkræ til
de store farme. Situationen er naturligvis træls for industrifarmerne;
men de bør rette skytset mod deres egen branceorganisation det såkaldte
Fjerkræråd, som har et stort ansvar for reglernes udformning
og fravalget af vaccine til deres sårbare industridyr.
Under tidligere sygdomsudbrud i fjerkræsektoren
har Fjerkrærådet hver gang kørt den samme løgnekampagne
frem i medierne, for at fjerne opmærksomheden på denne dyrefjendske
industris egne problemer. Senest under det store udbrud af Newcastle Disease
beskyldte industrifjerkræets folk næsten dagligt hobbyavlere
for at være de skyldige i medierne.
Sandheden viste sig at være, at alle 135 udbrud
var i industrihøns solgt fra en stor industrifarm til private efter
at de var smittede med Newcastle Disease. Rapporten om forløbet
findes på: http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2003900/Rapport.htm
Faktisk er sygdommen aldrig opstået i hjemmeavlede
hobbyfjerkræ i Danmark.
Det er sølle, at en stor erhvervsorganisation
ikke har andet at byde på end at gøre almindelige mennesker,
der har et mere humant forhold til dyr, til syndebukke!
Center for Biodiversitet
for yderligere oplysninger og kommentarer kontakt:
Heine Refsing tlf. 7587.3008 / heine.refsing@pip.alco.dk
Det hidtidige forløb med det nye Genressourceudvalg gør det nødvendigt at advare mod en sådan ekstrabevilling. Det er ikke en god ide at putte flere penge i et dårligt fungerende udvalg. For de foreninger, der har arbejdet frivilligt med bevaring af gamle husdyrracer i mange år, kan man endda frygte at yderligere midler til Genressourceudvalget vil skade disse foreninger.
Ingen af foreningerne får støtte fra offentlige kilder, tværtimod oplever vi flere og flere konkurrerende tiltag fra det Genressourceudvalg, der nu meget agressivt markedfører sig selv ved at udgive gratis blade og trykke gratis informationsmateriale, samt etablering af nye såkaldte "partnerskabs foreninger", aktiviteter der kan underminere de uafhængige foreningers eksistengrundlag.
Foreninger kan selvfølgelig slet ikke konkurrere med et skatteyderfinanceret statsligt udvalg. Men det bør heller ikke være betingelserne for frivilligt bevaringsarbejde.
Hvis politikerne gerne vil gøre noget for området, ville det være en langt bedre løsning at skabe en støtteordning med udgangspunkt i Riokonventionens beskrivelser af In Situ bevaring, for den domesticerede biologisk mangfoldighed, gamle husdyrracer, gamle kulturplanter, og den folkelige kultur der hører sammen med disse - altså en pulje for den levende kulturarv i bred forstand.
Ordning bør være åben for alle foreninger, frivillige organisationer og aktører, der arbejder med oplysning og bevarelse af biologisk mangfoldighed og levende kulturarv i bred forstand. Tilskud bør ikke være betinget af at foreninger underskriver partnerskabaftaler eller loyalitets erklæringer med et statsligt genressouceudvalg.
Det offentlige bør støtte oplysning ikke kontrollere indholdet i oplysningen og det frivillige bevaringsarbejde; men bygge på danske demokratiske traditioner for foreningsfrihed, folkeligt oplysningsarbejde, ytringsfrihed og pluralisme. Tildelingen af midler derfor bør ske som når vi ellers her i Danmark støtter folkeoplysning og frivilligt arbejde udført af frie foreninger mfl.
Rimelige betingelser for offentlig støtte til foreningers oplysningsarbejde mm. er at det dokumenteres, at pengene bliver brugt, til det de er søgt til og evt. betinges af en vis procent egenfinancering.
Genressourceudvalget er ikke egnet til at fordele en sådan pulje, dels på grund af forskernes manglende forståelse for avlerne og den folkelige dimension, dels pga. af de udpegede avlerrepræsentanter, som via deres egne positioner foreninger er alt for involveret til uhildet at kunne behandle andre foreningers ansøgninger. Støtte bør fordeles af folk, der ikke selv har interesser i området - ligesom med midler til folkeoplysning eller f.eks. Tips & Lottomidlerne.
Vi håber man vil tage problemerne med området op til politisk overvejelse.
Venlig hilsen
Landsforeningen Praktisk Økologi
www.praktiskoekologi.dk
Kontakt: Kurt Boe Kjærgaard, formand -
kjaergaard@praktiskoekologi.dk
og
Center for Biodiversitet
www.biodiverse.dk
kontakt: Heine Refsing, centerleder - heine.refsing@pip.alco.dk
Et om fritagelse af hobbydyr for bureaukrati og beskyttelse
mod nedslagtning ved smitsomme sygdomme - læs her:
http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/278/index.htm
Et om fritagelse af hobbyfjerkræ for registrering
og tvungen vaccination - læs her:
http://www.ft.dk/Samling/20042/almdel/FLF/spm/279/index.htm
Hobbyavlere er underlagt hele det samme kontrolapparat som store industrielle landbrug, der producerer tusindvis af dyr til konsum. Denne bureaukratisering af en værdifuld fritidsbeskæftigelse har de seneste år truet med at fortrænge en hel kultur og fremskynde udryddelsen af gamle husdyrracer - oprindelige danske såvel som racer der har været avlet her i landet i mange generationer.
En sådan udvikling står i skærende kontrast til Danmarks tiltrædelse af Riokonventionen om biologisk mangfoldighed, der forpligtiger landene til at indrette lovgivning med mere på en måde der fremmer biologisk mangfoldighed og beskytter lokal kultur og livsstil, der bevarer biologisk mangfoldighed.
Center for Biodiversitet har tidligere iår sammen
med 62 foreninger sendt de berørte ministerier Påskeerklæringen
om bureaukrati og hobbyfjerkræ, der påpeger problemerne og
kommer med en række løsningsforslag, som vil kunne tilgodese
bevarelsen af den levende kulturarv hobbyfjerkræ-kulturen og dens
mange forskellige gamle racer udgør. Læs her:
http://www.biodiverse.dk/aktuel/paaskeerklaering.htm
Med støtte fra en lang række foreninger har
vi desuden udgivet kampagnefolderen Dyr er ikke bare profit, som mere generelt
slår til lyd for en selvstændig lovgivning for ikke-erhvervsmæssige
dyrehold. Så hobbyavlere bliver beskyttet mod at opleve deres afholdte
dyr blive aflivet og destrueret uden nogen god grund, når smitsomme
sygdomme bryder ud hos et industrilandbrug i deres nabolag. Se folderen
online her:
http://www.biodiverse.dk/aktuel/dyr_ikke_bare_profit.htm
Venlig hilsen
Center for Biodiversitet
link: http://www.biodiverse.dk
email: heine.refsing@pip.alco.dk
Danmark har i 1992 med Riokonventionen forpligtiget sig til at beskytte biodiversiteten og den kultur der hører sammen med den.
Alligevel foregår der i disse år en hurtig fortrængning af en hel kultur med århundrede gamle rødder i Danmark, en harmløs fritidskultur med avl af duer og racehøns, som er ganske uskyldig i industrilandbrugets sygdomsproblemer; men alligevel er det egentlige offer for bekæmpelsen af disse problemer.
Læs hele "Påskeerklæringen"
venlig hilsen
Center for Biodiversitet
Skal naboens undulat, almindelige familiers håndtamme racehøns, selvforsynerens trofaste malkeged eller hobbylandmandens 5 får og ene ponyhest nedslagtes og destrueres selvom de er sunde og raske, bare fordi de er uheldige at bo indenfor en 3 km eller 10 km zone, når et stort industrilandbrug har udbrud af sygdomme ?
Mange mennesker mener NEJ - et hollandsk initiativ vil samle europæiske græsrødder for på EU-plan at stoppe den umenneskelige fremfærd mod dyrene og deres ejere.
De nuværende EU-regler giver lokale myndigheder ret til at aflive og destruere alle tamme dyr inden for en 3-10 km. zone omkring et udbrud af af smitsomme sygdomme i industridyr også selvom kæledyrene ikke er smittede.
I England er sjældne racer af får og geder allerede blevet decimeret så meget, at de måske vil forsvinde for evigt på grund af indavl. I Holland og Belgien er almindelige menneskers hobbydyr som kanariefugle, undulater, racehøns og duer er blevet destrueret helt op til 30 km fra et sygdomsudbrud i industrifjerkræ - selvom de var sunde og raske.
Selvom det netop er hobbyavlere, de har deres dyr af kærlighed,
og er gode eksempler på god dyrevelfærd, bliver de ofre for
industrilandbrugets tingsliggørelse af levende medskabninger.
Det industrialiserede landbrug har haft held til at overføre
sin egen mangel på respekt for dyr til myndighederne.
Det hollandske initiativ kræver en anden lovgivning på EU-niveau, som beskytter dyr der holdes for rekreative formål.
Center for Biodiversitet har længe arbejdet for de samme mål i Danmark, og bakker derfor det hollandske initiativ op og koordinerer information om projektet i Danmark.
Læs den hollandske opfordring her:
dansk - english
Kontakt for yderligere informationer og kommentarer:
Heine Refsing, Center for Biodiversitet, Danmark: email: heine.refsing@pip.alco.dk
eller (på engelsk eller hollandsk):
Christine Bijl-van der Made, Nederlandse Belangenvereniging
van Hobbydierhouders, Holland: email: christinebijl@planet.nl
Venlig hilsen
Center for Biodiversitet
De danske regler overgår alt hvad man kender i andre lande. Helt harmløse aktiviteter er idag delvis kriminaliseret. Virkningen er, at en hel kultur med århundrede gamle rødder er ved at forsvinde i Danmark.
Udviklingen er en trussel mod bevarelsen af den kulturelle og biologiske mangfoldighed, og det er et paradoks, at det sker netop i Danmark, der officielt går forrest mht. bevarelsen af gamle husdyrracer og biologisk mangfoldighed.
Fødevareministeriet har i 2002 gennemført en international evaluering af Danmarks indsats på området og en af rapportens vigtigste anbefalinger var, at vi skulle lempe bureukrati og regelsæt fordi de udgøre en trussel mod bevaringen af gamle racer. Siden har man imidlertid lavet flere meget alvorlige stramninger, som vil få katastrofale konsekvenser for den danske småavler kultur, hvis reglerne bliver håndhævet efter lovens bogstav.
Riokonventionen om biologisk mangfoldighed (1992) forpligtiger landene til at justere regler og love der har en uheldig indflydelse på bevaringen af biologisk mangfoldighed, og til at begunstige den lokale kultur der har betydning for at bevare biologisk mangfoldighed og truede racer.
Fødevareministeriet har hidtil fuldstændig
ignoreret denne forpligtigelse, trods gentagne opfordringer fra bla. Center
for Biodivesitet siden 1995.
Vi håber, samrådet med de ansvarlige ministre
i Folketingets Fødevareudvalg endelig kan starte en proces, der
gør at også Danmark lever op til Riokonventionens forpligtigelser.
Center for Biodiversitet hilser derfor dette initiativ
fra udvalgets formand Christian H. Hansen meget velkomment.
Baggrund:
Centerets hjemmeside har en oversigt over sagens
tidligere dokumenter klik her
På Folketingets
hjemmeside findes yderligere dokumenter under Fødevareudvalgets
bilag.
Tak for mails vedr. den påtænkte strategi.
Jeg vil nøjes med at henvise til de tidligere kommentarer Center for Biodiversitet har indsendt i årenes løb, senest i august 2004, og trykt i Dagbladet Information d. 9/8 under overskriften "Skal Ingrid Marie æblet på støtten?"
Vi vil ikke lægge skjul på, at de mange høringssvar og udtalelser Plantedirektoratet har indhentet fra græsrødderne i de seneste år, fra vores synsvinkel har været en skindemokratisk manøvre. Svarene er ikke blevet taget alvorligt på noget tidspunkt, hvilket bekræftes af både den aktindsigt direktoratet venligt har givet os, og det udkast til strategi som nu fremlægges.
Hvis ikke de folkelige organisationer får en reel rolle på egne præmisser, og får deres behov tilgodeset gennem støtte, der tager udgangspunkt i de reele behov, mener vi ikke Danmark opfylder Riokonventionen, som netop i høj grad sigter på at sikre befolkningens ret til den biologiske mangfoldighed.
De folkelige organisationers niche og rolle i bevaringsstrategi
kunne netop være at være det formidlende led i at bringe sorterne
tilbage in situ i folks haver, og omvendt formidle nyttigt materiale
fra in situ til de offentlige samlinger.
Men et samarbejde skal som bekendt vende begge veje.
Det har det indtil nu ikke gjort, og vi fraråder derfor indtil videre,
at folk afleverer materiale til de offentlige samlinger i NGB og museerne.
Skulle strategien være interessant for græsrødderne skulle ovenstående rolle indskrives i strategien og de offentlige og halvoffentlige institutioner forpligtiges til at bakke op omkring den.
Museernes rolle skulle ligeledes defineres til udstilling
og formidling herunder formidling af interesserede tilskuere til de folkelige
organisationer, hvor de kan blive deltagere istedet for netop "tilskuere".
Det vil sige museerne skal i strategien forpligtiges
til ikke, at konkurrere mod de folkelige organisationers arbejde, aflevere
indsamlet materiale til de offentlige samlinger og de folkelige foreninger.
Herunder skal strategien entydigt forpligtige museerne
til at undlade formere og sælge frø og planter. Vil disse
offentligt støttede institutioner sælge frø mm. må
det være videresalg af et frø- og plantesortiment fra
private udbydere af sådanne produkter.
Det er helt urimeligt at offentligt støttede museer
konkurrerer mod private initiativer med egen produktion af af gamle frugttræssorter
eller frø af gamle sorter, aktiviteter som specialplanteskoler,
Center for Biodiversitet og Frøsamlerne forsøger at basere
en eksistens på, på privat basis.
Vi mener endda, at det er et spørgsmål,
om ikke museerne med Dansk Landbrugsmuseum i spidsen overtræder regler
for konkurrenceforvridning, fordi de konkurrerer mod private initiativer
med offentlige tilskud og støttet arbejdskraft.
Hvis der ikke kommer noget konkret i strategien, der anerkender NGOerens legitime interesser og kompetancer, betragter vi det som spild af ressourcer at deltage i denne proces.
Venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Biodiversitet
Hvejselvej 127, 7300 Jelling
Hønsene var alle sunde og raske, og "synderens" eneste "forbrydelse" var, at de ikke var "registreret sælger"
Sagen sætter fokus på behovet på lovændringer på dette område. Reglerne er ude af trit med virkeligheden og skader bevarelsen af historiske fjerkræracer og en småavlerkultur der gennem århundreder har givet mange danskere et positivt indhold i hverdagen og bevaret talrige historiske racer.
Center for Biodiversitet vil forsøge at benytte sagen til at få rejst problemerne politisk, og vil foreslå at:
Hjemmeavlet hobbyfjerkræ fra små hold fjerkræ og fugle, der ikke har kommercielle men kulturelle og sociale formål fritages fra bestemmelserne om registrering og kontrol, sålænge der er tale om salg af egen avl og et mindre antal pr. år.
Reglen betyder at færre avlere sælger avlsdyr til andre, og i vid udstrækning forhindrer kontakten til nye kommnede avlere.
Stik mod intentionerne i Riokonventionen erstattes historiske racer med industrihybirdhøns i danskernes baghaver.
Fødevareministerie har netop brugt et millionbeløb på en Internationale Evaluering af Danmarks bevaring af gamle husdyrracer. Denne Evaluering anbefaler i utvetydige vendinger lempelser på den slags regler i Danmark af hensyn til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og overholdelse af Riokonventionen.
Når man på den baggrund alligevel laver stadig skrappere regler, regler som ikke findes tilsvarende i andre lande, stiller ministeriet Danmarks politik på området i et stadig mere hyklerisk lys - ikke mindst fordi Danmark ofte belærer andre fattigere lande om deeres forpligtigelse til at bevare biologisk mangfoldighed, begunstige kulturelle mindretal og beskytte miljøet.
Læs baggrundmateriale på Centerets hjemmeside
Venlig hilsen
Heine Refsing
Center for Biodiversitet
Alle er naturligvis klar over at problemerne ikke løses fra første dag; men det vækker bekymring, når det nye Genressourceudvalg ikke fra starten tager udgangspunkt i resultaterne af den 3 år lange evalueringsproces, der startede med den Internationale Evaluering og sluttede med den offentlige høring om Kistrupgård udvalgets udkast til en ny strategi for bevaringsarbejdet.
De høringssvar denne proces har affødt, repræsenterer en grunddig afdækning af hvilke forhold, det er, der udgør en trussel for biologisk mangfoldighed hos husdyr i Danmark. Derfor ville det være naturligt om udvalget fra starten havde taget udgangspunkt i de beskrivelser af problemet, som evalueringsprocessen har udmøntet, - og sat en løsning af disse problemer højt på dagsordenen.
Det er også hvad de mange græsrødder, der står bag arbejdet med at beskrive problemerne, har en berettiget forventning om, jvnf. bla. Marian Fischer Boels invitation til græsrodsforeningerne til at komme med forslag i flere omgange.
Det fremgår imidlertid tydeligt af referat fra 1. møde i det nye udvalg, at dette ikke har haft høj prioritet.
Fraværet er så påfaldende, at vi er i tvivl om, hvorvidt Genresourceudvalget medlemmer er bekendt med det store arbejde, der er udført af områdets græsrødder under den 3 år lange proces.
Vi vælger derfor at benytte denne lejligheden til at sende de bidrag Center for Biodiversitet har ansvar for eller andel i direkte til udvalget, som bilag vedhæftet dette brev.
Bilag 1: Fælles høringssvar fra 9 græsrodsorganisationer tilsammen repræsenterende mere end 10.000 småavlere der aktivt deltager i bevaringen af et utal gamle racer. Marts 2003
Bilag 2: Svar på Marian Fischer Boels henvendelse til græsrodorganisationer. Maj 2002
Bilag 3: Svar til
den Internationale Evaluerings komite. Juni 2001
Med venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Biodiversitet
Den nye "Lov om hold af dyr" er desværre en fortsættelse af mange års bureukratisk fortrængning af småavlerkultur. En levende dansk kulturarv er ved at forsvinde pga. en lovgivning, der ikke skelner mellem industriel dyreproduktion og hobbyavl for bevaring, rekreation og selvforsyning.
Artiklen "Biologisk mangfoldighed kan ikke nedfryses"
i den Kongelige & Veterinære Landbohøjskoles blad MOSAIK
er et kort sammenkog af den paradoksale udvikling hvor småavlerkulturen
fortrænges og kriminaliseres samtidig med at man officielt hævder
at man vil bevare den levende kulturarv.
¨
Artiklen kan downloades som en PDF på:
http://www.kvl.dk - se under: AKTUEL > MOSAIK > nr. 5 19. nov. 2003
Venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Biodiversitet
Blandt mødets emner er FAOs flagskibs-projekt den
store globale "State of the world report", som skal beskrive situationen
for gamle husdyrracer på hele kloden.
Projektet har kørt i flere år hvor de enkelte
lande har forberedt "landerapporter" om situationen i det enkelte land.
Ifølge oplægget fra FAO skulle alle lokale aktører
involveres i processen med at udfærdige de enkelte landerapporter
ikke mindst de aktive græsrødder og NGOere.
Danmark har haft en væsentlig rolle i processen
og blandt andet afholdt kurser for østeuropæiske lande i hvordan
de skulle gennemføre en korrekt demokratisk proces omkring deres
"landerapporter".
I Fødevareministeriets kommissorium for udarbejdelsen af den danske "landerapport", fastsætter ministeriet da også en høring "for en bred kreds af interesserede parter" før en endelige og godkendt landerapport for Danmark sendes til FAO.
Det ekspertudvalg, der med basis på Forskningscenter
Foulum, har udarbejdet den danske "landerapport", har imidlertid fundet
demokratiet for besværligt, og har sendt rapporten til FAO uden at
den har været i høring hos de involverede organisationer og
private aktører.
Ingen af de 9 foreninger, der indsendte et fælles
høringssvar (se: dette link ) i forbindelse
med Danmarks nye strategi for bevaring af gamle husdyrracer, har haft "landerapporten"
til FAO i høring, og det samme gælder alle andre der deltager
i den danske bevaring af umoderne husdyrracer.
Alligevel fremgår det af den engelske version af
"landerapporten" at den er udarbejdet i det foreskrevne bredde fælleskab
med alle aktører og til sidst har været ude til høring
i en bred kreds af interesserede.
Gruppen af eksperter og embedsmænd på Forskningscenter
Foulum er således gået bag Ministerens ryg og har ført
FAO bag lyset. Hvilket gør det svært for Danmark at undervise
andre lande i demokrati.
Årsagen kan være at rapporten slet ikke kommer
ind på de egentlige trusler mod de bevaringsværdige husdyr
i et højtudviklet land som Danmark; udvalget har øjensynligt
ønsket at sende FAO et skønmaleri, der matcher Danmarks selvopfattelse
som det gode eksempel andre skal lære af.
Dette skønmaleri er imidlertid langt fra den danske
virkelighed, hvor stadig flere avlere og dyr forsvinder, selvom Danmark
officielt har underskrevet Riokonventionen.
Birgit Bak - græsrodsrepræsentant i det nye Genressourceudvalg - har bedt om at få forløbet med Landerapporten på udvalgets dagsorden til førstkommende møde.
Den danske landerapport kan downloades Forskningscenter
Foulums hjemmeside:
http://www.agrsci.dk/nyhedsarkiv/Rapportering-FAO-08082003.shtml
9 græsrodsforeningers fælles høringssvar
tidligere på året i forbindelse med den nye danske strategi
for bevaringsarbejdet afspejler de reele problemer som de bevaringsværdige
avlere slås med i hverdagen - og kan læses på Center
for Biodiversitets hjemmeside:
http://www.biodiverse.dk
Venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Biodiversitet
Myndighedernes fokus blev allerede i 80erne fastlåst på de racer, bevarings pionererne på Oregård udpegede som nationale bevaringsværdige racer, og siden tillige fastlåst i konflikter med Oregård om forvaltningen af disse racer.
Da Riokonventionen om biodiversitet blev underskrevet i 1992, var den danske debat allerede fastlåst i en diskussion om nationale racer. Bevaring af biologisk mangfoldighed er derfor i Danmark blevet omvekslet med bevarelse af gamle national racer.
Riokonventionens tilgang er en helt anden, som stort set
ikke er kommet ind i debatten før nu.
Konventionen forpligtiger blandt andet landene til at
sanere regler, der skader den biologiske mangfoldighed, afbøde virkningen
af udviklings trends som reducerer biologisk mangfoldighed og til at beskytte
og respektere avlernes traditionelle livstil og viden om dyr og avl, samt
befolkningens ret til dyrene. - Indsatsområder der i deres natur
ikke kan målrettes mod særligt udvalgte nationalracer.
Riokonventionen forpligtiger også landene til at gøre noget særligt for mandat-racer, der kun findes i det enkelte land, men ved at starte med denne forpligtigelse har man Danmark forsøgt at bygge et hus oppe fra og ned istedet for at starte med fundamentet.
Landbrugets magtfulde pression har samtidig samlet fokus
på de mest landbrugs relevante racer; mens Riokonventionen udtrykkelig
definerer de tamme arter, der skal begunstiges som: "alle arter hvis naturlige
udviklingsproces mennesket har indvirket på med henblik på
at imødekomme sine behov" - således også racer der idag
har primært sociale og kulturelle funktioner.
Alle de racer danskene har avlet gennem generationer
udgør sammen med de avlertraditioner, der knytter sig til dem, en
levende kulturarv af smukke og historiske dyreracer. En kulturarv som idag
er truet af at forsvinde for evigt på grund af samfundsudviklingen.
Netop den konsekvens den globale udvikling som Riokonventionen
har til formål at forhindre over hele kloden.
Med venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Bio-diversitet,
Hvejselvej 127, 7300 Jelling.
Strategien er et forsøg på at slippe uden om de forpligtigelser Danmark har tiltrådt ved underskrivelsen af Riokonventionen. Mens man officielt giver indtryk af at Danmark tager sine forpligtigelser alvorligt, er man med en strøm af andre regler og lovgivning igang med at eliminere en levende kulturarv med århundrede dybe rødder i Danmark.
Mens Danmark altid i internationale fora belærer andre lande, om hvor vigtigt det er at de overholder Riokonventionen, er vore egne politiske myndigheders fremfærd på vej til at fortrænge den biologiske mangfoldighed på hjemmebane.
Dette er baggrunden for et høringssvar fra Center
for Bio-diversitet til Fødevareministeriets nye strategi; et høringssvar
der støttes af 8 andre foreninger. Tilsammen repræsenterer
de underskrivende foreninger mere end 10.000 danske småavlere af
mere end 500 gamle kultur-racer af forskellige husdyr - alle med rige og
mangeårige traditioner i Danmark.
Denne levende kulturarvs dage er talte, hvis det står
til de danske myndigheder!
Det fælles høringssvar er nu lagt ud på Center for Bio-diversitets hjemmeside i sin helhed: klik her
Andre høringssvar fra de berørte parter,
der deltager i den praktiske bevaring af denne levende kulturarv og i høj
grad også financerer denne bevaring med frivillige midler, er på
linie med det fælles høringssvar.
Kun industrilandbrugets organisationer støtter
Fødevareministreriets strategiforslag - og de har reelt intet med
disse dyr at gøre. Landbruget har selv for længst kasseret
kultur-racerne - i nogle tilfælde for årtier siden, for andre
racers vedkommende for et århundrede siden.
Andre mennesker har siden bevaret disse racer for kulturelle
formål; men industrilandbrugets organisationer har stadig den dag
idag mere indflydelse på vilkårene for disse dyr end dyrenes
ejere.
Venlig hilsen
Center for Bio-diversitet
Center for Bio-diversitet ville gerne byde det nye ìCenter
for den levende kulturarvî velkommen med et håb om, at etableringen
af det bliver starten på et bedre samspil mellem statsstøttede
museer og frivillige græsrødder. Et samspil hvor museerne
indgår i samlet dansk indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed,
på en harmonisk og hensigtsmæssig måde. Desværre
vækker lanceringen af ìCenter for den levende kulturarvî bekymring
for at det ikke er tilfældet, idet Gl. Estrup Landbrugsmuseum ikke
har ændret signaler, men åbenlyst lægger større
vægt på de ydre rammer såsom flotte stalde, end på
indholdet og det nye centers betydning for det egentlige folkelige in-situ
bevaringsarbejde.
Baggrund
Rio-konventionen forpligtiger FNs medlemslande til at
sikre befolkningens ret til de gamle racer og til at beskytte og begunstige
den traditionelle livsstil, der hører sammen med avlen.
På den baggrund er tanken om primært at bevare
de gamle racer og sorter på store museer, imens man administrativt
fortrænger almindelige menneskers ret og mulighed for at holde og
avle vore traditionelle husdyrracer meget problematisk iforhold til Danmarks
forpligtigelser til Rio-konventionen
In-situ betyder at racer og sorter skal bevares i deres
oprindelige miljø, så vidt muligt.
Om museerne kan etablere en kopi af det oprindelige miljø
hos småavleren, og om det er foreneligt med publikumskontakt osv.
er uklart; men da der for hver race skal deltage 1000 hundyr i avlen, for
at racen er sikret, og der samtidig er en rig avlertradition for en snesevis
af husdyrracer, vil museernes bidrag til den genetiske bevaring af biologisk
mangfoldighed højst kunne blive af symbolsk karakter.
Tidligere på året rettede en International
Evaluering en hård kritik af det hidtige bevaringsarbejde i Danmark.
(rapporten fra den Internationale Evaluering kan rekvireres hos Forskningsstyrelsen).
I forlængelse af evalueringen har Center for Bio-diversitet
foreslået Fødevareminister Marian Fischer Boel en helt ny
model for bevarelse af biologisk mangfoldighed hos husdyr og kulturplanter,
en model der netop tager udgangspunkt i at den biologiske og den kulturelle
mangfoldighed - dvs. avlerne og de planter og dyr de avler - hører
uløseligt sammen.
Forslaget kan læses på hjemmesiden:
klik her
Gl. Estrups ìCenter for den levende kulturarvî var sat på skinner inden den Internationale Evaluering af området. Man kan håbe at rapporten får Gl. Estrup til at overveje et sporskifte, inden man begynder at udfylde det nye centers rammer.
kontaktpersoner:
Lars Køhler (avler af Knapstrupperheste) tlf.: 5764.8401
Birgit Bak (avler af sortbroget Landracesvin) tlf.: 8691.1514 / 4085.1822
NO Crossland (plantegenetiske ressourcer) tlf.:
4817.1879
Med venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Bio-diversitet
Hvejselvej 127, 7300 Jelling
tlf 7587.3008
email: heine.refsing@pip.alco.dk
http://www.biodiverse.dk
Rio-konventionen siger også, at man skal indrette lovgivningen så den beskytter den kultur, der hører sammen med dyrene. Den folkelige småavlerkultur er en dansk folkekultur med ældgamle rødder i den danske bondekultur.
Siden Danmark tiltrådte Rio-konventionen er det modsatte sket og en folkelig kultur er ved at blive fortrængt ad bureaukratisk vej.
De små dyrehold har en positiv social og kulturel betydning for livskvaliteten i det lokale samfund og bør fremmes som en bæredygtig livsform, der skaber ressourcer lokalt istedet for at forbruge ressourcer globalt, - bl.a. ved at give mennesker rekreation hjemme i baghaven istedet for på charterrejser og andre ressourcekrævende aktiviteter.
Bevarelse af den biologiske mangfoldighed og bevarelse af kulturel mangfoldighed er således to sider af samme sag.
vedr. bevarelse af genressourcer i Danmark
Vi sender hermed et eksemplar af Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet nr. 4 - 2000, til medlemmer af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
- et temanummer om den danske debat om bevarelsen af de gamle husdyrracer. Bladet rummer indlæg fra alle sider i den verserende debat, om hvordan bevaringen af de gamle danske racer skal gribes an.
Bladet er udgivet med støtte fra Plums Økologifond og Den Grønne Fond.
Det er vores håb at temanummeret kan være med til at skabe overblik over debatten for vore læsere og andre interesserede, samt forhåbentlig styrke debatten og være med til at bringe den ind på en mere saglig bane.
Et centralt element i alle internationale anbefalinger
fra FAO, EU og Nordisk Genbank er at de enkelte lande skal etablere et
godt samarbejde med NGO grupper, og støtte dem i deres uegennyttige
arbejde med at bevare den levende kulturarv og genreserve af både
dyr og planter.
Det er helt åbenlyst ikke lykkedes i Danmark, hverken
når det gælder planter eller dyr, og vi vil derfor opfordre
til at området tages op til en politisk revurdering.
Med venlig hilsen
Heine Refsing
Center for Bio-diversitet Hvejselvej 127, 7300
Jelling
© Center for Bio-diversitet.
Denne side er senest revideret november 2006.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing
Send et e-brev til Center for Bio-diversitet