Center for Bio-diversitet

 Europæiske småavleres rettigheder
 
  Forsiden   


 

Alternative strategier for sygdomskontrol

 

Hobbyavlerned retssikkerhed

Gruppen for Dyrevelfærd har stillet en række kritiske spørgsmål vedrørende veterinære regler og hobbyavleres retssikkerhed - spørgsmål og svar er opsat meget overskueligt på gruppens hjemmeside:
Læs her     

Holland, 26. januar 2005
 

Kære hobbyavlere

I de seneste år, har hobbyavlere i Holland, såvel som Danmark og Tyskland, stået overfor udbrud af dyresygdomme og de ødelæggelser, som er konsekvensen af  myndighedernes fremgangsmåde, med hensyn til bekæmpelse af sådanne sygdomme.

Vi husker alle de forfærdelige scener af stakkevis af brændende dyr i England, og af de ubarmhjertige kraner, som læssede containere med  dyr på gårde i Holland, under den sidste Mund- og Klovsyge krise.

Vi husker også hvordan vi alle udbrød: "Det må ikke ske igen"

Men kun to år senere blev Holland ramt igen, denne gang af Fugleinfluenza. Endnu engang blev alle de drastiske midler taget i brug, med samme gruopvækkende scener som resultat. Folk var forfærdede og nogle satte sig op mod myndighedernes "slagtearbejde".

For at undgå fremtidige rædselsscener, og for at ændre fremtidige holdninger, har hobbyavlere, og folk med baghavehold af høns, ænder, geder og/eller får, for rekreative formål, forenet sig i en hollandsk sammenslutning i et forsøg på at bane vejen for en andre fremgangsmåder.

På den sidst afholdte EU-konference om "De materiele, og ikke-materiele omkostninger ved dyresygdomskontrol" i Brüssel den 15. og 16. december 2004, forsøgte den hollandske sammenslutning ihærdigt at gøre disse synspunkter gældende. De forskellige landes repræsentanter lyttede, men endnu har vore appeler ikke båret frugt. Vi manglede støtte fra organisationer fra andre lande. De var der simpelthen ikke.

Om et års tid overtager Storbritannien formandskabet i EU. Inden da er det vores mål at skabe samarbejde med andre organisationer i EU-lande, som har samme specielle interesser som vores her i Holland.

Sammen kan vi lave en langt bedre fremstød i Brüssel. En ting er sikkert, de vil ikke længere kunne afvise vore indlæg med, at det bare er hollandske problemer.

For at give en mere fyldestgørende idé om hvad vi står for, kan vores folder, og en plakat brugt ved konferencer i Brüssel, downloades her:

Vedlagt er:
1) pressemeddelelse 15 dec. 2004.
2) NBVHs spørgsmål på EU-konferencen.
 

Hvis nogen skulle have kendskab til andre organisationer med fælles interesses, som kunne være interesserede i vores forehavende, bedes I udbrede informationer om os. Modsat vil vi gerne vide noget om dem, så vi er i stand til at skabe et så bredt støttegrundlag som muligt.

Jeg håber at modtage jeres positive reaktion så hurtigt som muligt.

På vegne af NBVH - Nederlandse Belangenvereniging van Hobbydierhouders  (Den Hollandske Sammenslutning af Hobbyavlere.)

med venlig hilsen

Christine Bijl-van der Made   email: christinebijl@planet.nl



 
 
 
Pressemeddelelse af 15.December 2004
 

Hollandske småavlere forener sig for en socialt acceptabel fremgangsmåde vedrørende kontrol af husdyrsygdomme.

Præventiv nedslagtning af raske dyr i hobetal for at bekæmpe dyresygdomme er ikke længere socialt acceptabelt for befolkningen. Der er intet behov og der er ingen social støtte til dette mere.

Dette er forholdene som den hollandske forening af hobbyavlere vil præsentere på EU konference om dyresygdomskontrol, den 15. og 16. december i Brüssel.

Ved de store udbrud af Svinefeber, Mund- og Klovsyge, og Fugleinfluenza i Holland var hobbyavlere fejlagtigt behandlet på samme måde som store kommercielle dyrehold. Dette resulterede i at hundredtusindvis af raske dyr blev dræbt/destrueret og det gik ud over titusindvis af hobbyavlere.

Når vi overvejer kontrol med animalske sygdomme , må vi tage hensyn til vigtigheden af den store gruppe af hobbyavlere, som i antal er meget større end de kommercielle dyrehold.

Repræsentanter for de hollandske hobbyavlere vil i Brüssel argumentere for en differentiering af sygdomsbekæmpelsen, så der ikke tages hensyn til økonomiske interesser, når det drejer sig om hobbyavlere.  Kriterierne for sygdomskontrol vedrørende hobbyavler må være: En realistisk vurdering af sundhedsmæssige risici, respekt for liv og for relationerne mellem mennesker og dyr, samt vigtigheden af genetisk varietet og biodiversitet.

På grund af den måde hobbyavlere behandler deres dyr, er der så at sige ingen risiko for infektion og spredning af sygdomme. Skulle man alligevel mene at der kunne være en risiko, kan en karantæne, eller vaccination løse problemet.

NBVH (Nederlandse Belangenvereniging van Hobbydierhouders) mener dette den eneste måde, vi kan få social accept af sygdomskontrol i fremtiden.

I Brüssel vil NBVH blive repræsenteret ved Paula Polmann, Geesje Kuit og Sible Westendorp.



 
 
 

Spørgsmål til EU-panelet, stillet af NBVH:

Hobbyavlere er fremragende til at bevare og beskytte biodiversitet. Det forebygger udryddelsen af sjældne racer. FAO pålægger regeringer at beskytte disse dyrearter. EU vedkender sig dette og medlemslandene ligeså.

"Kunne De fortælle hvor meget af det europæiske direktiv vedrørende dette emne, er blevet videregivet til de nationale beredskaber for kontrol af animalske sygdomme?"
 

Der er mange flere hobbydyrhold end kommercielle dyrehold. I hvert land er der flere  forskellige typer af hobbyavlere.
Der er dem som holder hobbydyr for fornøjelsens skyld, og dem som avler med specielle og sjældne racer. Der er også dem som holder dyr som supplement til deres families fødevarebehov. Ved de store sygdomsudbrud gennem de sidste par år er hobbyavlere er blevet behandlet på samme vis som store kommercielle dyrehold, selvom de repræsenterer en minimal veterinær risiko, som undersøgelser har vist.

"Er De enig i at udgangspunktet for sygdomskontrol må være risici i forbindelse med befolkningens sundhed og den veterinære risiko? og burde der derfor ikke være en forskellig behandling af hobbyavlere og store kommercielle dyrehold ? og er De enig i at vaccination burde være et vigtigere redskab til at imødegå dyresygdomme, end det er? "
 

De europæiske lande, som har måtte tilintetgøre raske dyr i de sidste år, er alle nået frem til at: Nedslagtning af raske dyr ikke finder etisk eller social forståelse i befolkningen.

"Skal alle lande erfare de samme ting om, og om igen, blot for at komme til de samme konklusioner?"
 
"Med de mulige sammenhænge mellem Creutzfeldt-Jacob og Scrapie, kan de stå inde for de vedvarende mængder og drastiske udvælgelser på gentypebasis i fåreavlen, med  den begrænsede videnskabelige viden der findes om emnet ?"

Europa støtter vedligeholdelse af genetisk biodiversitet, men ved at udstede disse ekstreme forholdsregler kun bidrager til genetisk fattigdom i den samlede fårebestand, med alle de risici forbundet der med dette.

Vaccination mod Mund- og Klovsyge er en mulighed nu. Men indtil nu er der ikke kommet direktiver om sygdomskontrol ved brug af vaccine. De forskellige instanser kan simpelthen ikke blive enige om hvem der skal betale. Valget er enten at slå vaccinerede dyr ned, inklusiv dyr hos hobbyavlerens, eller holde dem i live, hvorved landmændene står tilbage med tabene for kødindustrien ikke vil aftage kød fra vaccinerede dyr. Som repræsentant for Kød- og Mejerisektoren har De et stort socialt ansvar her.

"Kunne De fortælle mig hvordan De har tænkt dem at leve op til dette ansvar?"

 
"Og hvad kan de Europæiske Konsumenter Organisation BEUC gøre ?"
 
 


Andre vigtige dokumenter om EUs strategier for fremtidig sygdomsbekæmpelse i husdyr:

 


 
Tilbage til forsiden  


© Center for Bio-diversitet.  Denne side er senest revideret dec. 2011.

Centerets websider redigeres af Heine Refsing