Center for Bio-diversitet

Loci - leder i nr. 2 efterår 2008

For fattig til får !

Af Tao Kongsbak

Det er dyrt at holde dyr. Det er det både for de der holder husdyr som indtjeningsmulighed og håber på lidt overskud og for de der holder husdyr til eget hushold og blot håber på at omkostningerne ved produktionen er dækket ind. Det hviler i sig selv, som det hedder så smukt - Så længe det vare...

Nu skal de af os der holder drøvtyggere så påregne en ny udgift. Det er af de myndighederne blevet os pålagt, at dyrene skal vaccineres for den smitsomme sygdom kaldet bluetongue - Eller ’blåtunge’ som det rettelig burde hedde på dansk (ligesom i Norge!) efter de blåfarvninger af dyrets tunge som optræder i forbindelse med alvorlige tilfælde.
Den virus som giver anledning til sygdommen overføres til drøvtyggere via stik fra blodsugende insekter kaldet mitter. Virus findes således ikke kun blandt husdyrene men også blandt hjorte i den vilde fauna. Og da mitter er dyr med stor udbredelse er der ingen garanti for at man udrydder virus endsige forhindre at smitten breder sig til de husdyr som fødes næste sæson og som derfor ikke har naturlig immunitet.
Blåtunge har længe været udbredt i Sydeuropa og Afrika. Ingen ved præcist ad hvilken vej den er kommet Nordeuropa, om det er via handel med smittede drøvtyggere, transport af inficerede mitter eller andet.
Mens sygdommen ikke volder den store skade blandt kvæg forholder det sig anderledes for får og geder. Dog er voldsomheden meget afhængig af en række betingelser herunder race. Som mange andre husdyrsygdomme inkl.fugleinfluenza er også blåtunge noget man principielt kan avle sig ud af.
Har et dyr først en gang været smittet udvikler det resistens. Myndighederne har således skønnet, at det samlede tab ved et udbrud er for store i forhold til at lade naturen råde, handle over mindre afstande og nøjes med at isolere besætninger i tilfælde sygdom. Som begrundelse skal selvfølgelig heller ikke glemmes den internationale veterinære prestige, der ligger i at Danmark ’har kontrol over virus udbredelse’ og kan kaldes for bluetongue free, det vil sige fri for tilfælde af blåtunge. Helt fri for mitter med virus er det dog ikke sikkert landet nogensinde bliver.

Hvis jeg var en husmand...
For bare hundrede år siden var fåret et af landets og Nordens mest talrige husdyr. Det var ikke ualmindeligt at en husmandsfamilie havde fire eller fem får. Primært på grund af ulden. I dag kan det end ikke betale sig klippe fårene. Forbrugerne er blevet til fals for syntetiske stoffer ligesom det ’er billigere’ at importere ulden fra den anden side af kloden. Selv det velsmagende lammekød er blevet for ’dyrt’ i forhold til et ringere produkt som til gengæld kan importeres.
Holder man i dag fire fem får skal man regne med et bluetongue-vaccinationsgebyr der svarer til en tredjedel af besætningens værdi! Men så lover myndighederne til gengæld, at man kan få sølle 10 kroner i tilskud pr. får. Man skal dog ikke regne med, som det oplyses, at disse bliver udbetalt før år 2010 ..
Har man en stramt budget, og gerne vil være behjælpelig med at give landet status, er vaccinering en stor udskrivning. Og det lige meget hvor mange får man holder. Vaccinationen burde være hvis ikke frivillig så gratis. I det mindste burde gebyret indkomstreguleres. Vi kan ikke leve i et samfund, hvor det at holde drøvtyggere til mad og andre livsfornødenheder endsige det at levere produkter heraf til det lokale marked kun er beskåret de rige. Det kan vi ikke i dette land. Det kan vi heller ikke globalt.

Tilbage til centeret

Centerets websider redigeres af Heine Refsing