Center for Bio-diversitet |
Statens Genressourceudvalg kommer nok aldrig ud af det selvskabte tomrum.
Det nye koncept med håndplukkede repræsentanter for græsrødderne
har snart fungeret i den første 4 årige ìvalgî periode.
Men det nye koncept har om muligt vist sig endnu mere umuligt end det
gamle elitære ekspert udvalg.
Ekspertise på husdyrenes in-situmiljø nemlig den folkelige
avlerkultur har udvalget altid manglet. Forsøget med avlerrepræsentanter
har mere end rigeligt vist hvordan embedsværkets drevne taktikere
nemt kan køre så meget rundt med borgerrepræsentanter,
at de endda arbejder stik mod deres oprindelige intentioner. Der har været
ikke så lidt Jeppe i Baronens seng over flere af de arme avlere i
udvalget. Men også en god del nepotistisk lobbyarbejde for sit eget
baglands snævre særinteresser. Det ypperste nogle af avlerrepræsentanterne
har præsteret er at udeblive fra møderne i den tro, at når
man står som fraværende, er man ikke medansvarlig for de beslutninger
der træffes - men det er naturligvis verdens dårligste undskyldning,
som medlem af et udvalg under Staten er man medansvarlig, medmindre man
får en indsigelse ført til referat. Netop i denne sammenhæng
er udtrykket ìtier man så samtykker manî fuldt ud juridisk gyldigt.
Den største tjeneste avlerrepræsentanterne kan gøre
bevaringsarbejdet og de almindelige små avlere af gamle racer ville
være at træde ud af udvalget. Så GRU mister sin legitimitet
og kejserens nye klæder træder klart frem for alle.
GRUs mange visionære arbejdsplaner og rapporter er helt løsrevet
fra den virkelige verden - mens avlerne opgiver, har udvalget brugt sine
seneste 4 år på at drøfte luftkasteller såsom
nicheproduktion, som for det første er en dødfødt
ide og for det andet ville lægge sådan et selektionspres på
de gamle racer at deres genetik snart ville minde så meget om almindelige
moderne racer, at det hele kunne være et fedt.
I det seneste referat fra GRUs åbenbart meget underholdende møder
citeres Morten Kargo for at man ikke engang behøver et rent
nicheprodukt fra gamle racer:
ìFor markedsføringen kan det være tilstrækkeligt at kunne garantere at 5-10% af mælken i en karton stammer fra gamle danske husdyrî
Det næste bliver jo nok at man lægger 1-2 økologiske æg i bakker med 15 æg og ìmarkedsførerî det - Så kan lille Peter ved morgenbordet jo udbrydde: ìMor, mor jeg har fået det økologiske æg - se blommen er helt bleg!î
Man kan ikke klage over GRUs underholdningsværdi. Men officielt
er udvalget jo alvorligt ment, det sender i fuldt alvor rapporter til FAO,
der opfattter Danmark, som et foregangsland for bevaringen. Mortens Mælk
nævnes nok ikke i rapporterne - trods alt - og så fremstår
det jo ret så rosenrødt.
Morten Kargo og alle de andre offentlige medlemmer af udvalget er højtuddannede
mennesker, der får en rigtig god løn i deres respektive offentlig
institutioner. Bevaringsområdets bevillinger er ikke store, men pengene
og energien kunne dog gøre gavn, hvis man fokuserede på de
virkelige problemer.
Morten Kargo er forsker ansat ved Århus Universitet / Foulum,
han har en Ph.D grad i îStokastisk simulering af avlsplaner for malkekvægî.
Men skal skatteyderkroner virkelig bruges til at udvalgets medlemmer
simulerer et bevaringsprojekt og morer sig med løsslupne luftkasteller?
Heine Refsing
© Center for Bio-diversitet. - Ophavsret på Internet
Denne side er senest revideret okt. 2007.
Links til disse sider bedes knyttet til forsiden, for at undgå "døde links" ved omlægninger af siderne.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing