Center for Bio-diversitet |
af Heine Refsing
Hobbyavleren på Fyn - forhåbentlig en sag alle Locis læsere
stadig husker!
Forsiden af dette blad prydes af billeder med en trist baggrund - taget
i al hast på Sonnes ejendom efter at den var blevet skueplads for
en veterinær skueproces.
Billederne repræsenterer også en biologisk sensation på
dansk grund. Den lille flok moskusænder består af en gammel
andrik, der som en af de først smittede, faktisk nåede
at komme sig fuldstændigt efter en H5N1-infektion og ænder,
der slet ikke tog imod smitten.
De døde først, da de fik en injektion med Fødevarestyrelsens
lyserøde ìdræbervædskeî.
Knud Erik Sonne har nu været igennem første runde i retsmaskineriet,
og fik nedsat bøden fra 9000 kr til 6000 kr. + nogle sagsomkostninger.
Havde han ikke rapporteret sygdomsforløbet var familien sluppet
for et års mareridt, hvor de:
- blev hængt ud i medierne, som uansvarlige lovbrydere og smittespredere
af Dansk Fjerkræråd og Fødevarestyrelsens embedsmænd.
- blev truet med erstatningskrav på 300.000 kr. for ìrengøringî
af grunden.
Havde han ikke rapporteret udbruddet, havde han også sparet en
retsag og en bøde på 6000 kr. Og moskusandrikken med de stærke
gener, som var så godt over sygdommen, at han igen badede og gjorde
forårskur til ænderne, var sikkert blevet far til flere ænder
med modstandskraft mod H5N1.
Sonne har gjort, hvad vi kunne ønske alle hobbyavlere gjorde
- kørt sin sag hele vejen gennem systemet, så et konkret eksempel
på reglernes vanvid kommer på bordet.
Knud Erik Sonne har gjort mere for hobbyavlernes sag det seneste år,
end selv store hobbyavler foreninger har magtet de seneste mange år
- alt for ofte har de blot bedyret, at deres medlemmer skam overholder
alle reglerne - en hvid løgn, der rammer os alle i ryggen. Når
myndighederne beretter om velfungerende vaccinationsordninger og fuld sporbarhed
af salg - så de kan påstå de er i god tro, alt imens
avlerne klipper den faste ring af hønen, når de sælger
hende.
Det er en misforståelse at tro man gavner de almindelige hobbyavleres
sag ved at dikke med halen for myndighederne. Resultatet er at myndighederne
kommer til at se virkeligheden gennem et filter og tror sig bekræftiget
i, at det fungerer.
Det er heller ikke fra hobbyavlerforeningerne Knud Erik Sonne har hentet
sin moralske støtte - men fra folketingspolitikere i fødevareudvalget
samt sin advokat.
Et halvt år måtte Knud Erik Sonne, som er førtidspensionist
leve med truslen om en regning, der ville sende familien fra hus og hjem.
Men en bøde 6000 kr. er slemt nok.
© Center for Bio-diversitet. - Ophavsret på Internet
Denne side er senest revideret april. 2007.
Links til disse sider bedes knyttet til forsiden, for at undgå "døde links" ved omlægninger af siderne.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing