Center for Bio-diversitet |
Når FNs landbrugsorganisation FAO har et globalt program for bevarelse af husdyrracer, der er truet af konkurrencen fra moderne superracer, er det både af kulturelle og videnskabelige grunde. Mange racer har en central rolle i den lokale kultur, hvor de har hjemme, en rolle der er opbygget gennem århundreders samliv mellem mennesker og husdyr i gensidig afhængighed.
Fremtidssikring
En meget håndgribelig indgangsvinkel er, at man med mangfoldigheden
kan søge at fremtidssikre fødevareproduktionens stabilitet
selvom klima, miljø og behov ændres.
ìDyrenes genetiske mangfoldighed giver landbruget mulighed for at udvælge
avlsdyr og udvikle nye racer, som modsvarer forandringer i miljøet,
sygdomsproblemer, ny viden om human ernæring, ændringer i markedet
og samfundsmæssige behov. Alt sammen forhold der i det store hele
er uforudseelige.î (World Watch List s. 10)
FAO spørger selv om racernes mangfoldighed kan erstattes af gensplejsning,
og svarer:
ìNej! Til dato har kun ganske få gensplejsninger vist sig nyttige
til at forbedre planteproduktion. Dyr er mere komplekse og kostbare organismer.
Hvert dyr har omkring 100.000 gener i sit ìblå-printî, og disse spiller
sammen med hinanden og med omgivelserne gennem hele dyrets produktive livscyklus.
Unikke kombinationer af gener er ansvarlige for den tilpasning, der er
nødvendig for produktion under forskelligartede betingelser.
Teknikken til kunstigt at frembringe det umådelige udvalg
af genetiske kombinationer, som kan skabes udfra den eksisterende og let
tilgængelige genpulje, eksisterer ikke endnu, og er måske end
ikke udviklet om endnu et århundrede.
Omkostningerne ved at opretholde den eksisterende pulje af mangfoldighed
på en sådan måde at den dækker en bred vifte af
mulige fremtidige anvendelsesmuligheder er ubetydelig sammenlignet med
de massive udgifter, der ville være ved forsøg på at
lave en race kunstigt efter mål, til at passe til en bestemt forandring
eller en kombination af forandringer i miljøet og være funktionsdygtig,
selv hvis det var teknisk muligt.î (World Watch List s. 29-30)
Gener & racer
Man regner med at tæmningen af de første husdyr begyndte
for omkring 12.000 år siden. Selvom avls-metoderne var primitive
i forhold til vor tids højeffektive avlsprogrammer, har de mange
tusinde dyregenerationer under menneskelig kontrol akkumuleret en meget
stor mængde af mutationer og genkombinationer. Disse ville være
gået tabt under naturens eget ìsurvival of the fittestî avlsprogram.
ìSpekteret af genetiske forskelle inden for hver race, og mellem alle
racerne indenfor hver enkelt tæmmet dyreart, udgør artens
variation eller mangfoldighed. Denne mangfoldighed har udviklet sig over
millioner af år, hvor evolutionen har udviklet og stabiliseret de
enkelte arter. De seneste årtusinder har samspillet mellem miljøet
og menneskers udvælgelse skabt genetisk tydeligt adskilte racer.
Disse selektions processer, både miljøbestemte og bestemt
af mennesket, har skabt den mangfoldighed, der er opstået udfra genetiske
forskelle mellem racer. Således er racer, ikke arter af afgørende
betydning. Dette er i nogen grad forskelligt fra situationen med vilde
dyr, hvor der på grund af den karske effekt af miljøets
egen udvælgelse, ses relativt mindre mangfoldighed inden for en art.î
(World Watch List s. 28 )
ìMangfoldighed af husdyr er en vigtig forsikring, der gør det
muligt at reagere på mulige, men endnu ukendte , behov i fremtiden.
Det er risikabelt at sætte sin lid til nogle få racer,
en koncentration om et lille antal racer resulterer i tab af gener og gen-kombinationer,
som ikke er relevante her og nu, men som kan blive vigtige engang i fremtiden.
At bevare husdyrenes mangfoldighed er risiko-minimering og forbedring
af fødevaresikkerheden.î (FAO & UNEP´s Guidelines: Management
of small populations at risk - side 10)
De enkelte racer kan bære unikke gener som kun findes i en enkelt
race. Desuden rummer mange racer (om ikke alle) u-nikke kombinationer af
gener, kombinationer, der er opstået ved tilfældighed, eller
er blevet favoriseret, fordi individer med en given kombination har vist
bedre trivsel end andre dyr i populationen, under de lokale forhold mennesket
har budt dem - ofte langt fra artens oprindelige udbredelsesområde.
Menneskets indgriben har derudover favoriseret forskellige ydre træk,
som man har fundet charmerende eller tillagt magisk betydning.
Når det gælder de unikke gener, der kun findes i en enkelt
race, giver det sig selv, at er racen væk, så er genet også
væk! Chancerne for at det genopstår ved mutation er minimal,
hvis det indtil nu kun er opstået og overlevet en gang i løbet
af husdyrenes lange historie.
Genetisk integritet
En races unikke kombination af gener, er kernen i dens berettigelse
som genressource. Det er jo ikke bare racens ydre særpræg som
farve og type, der gør den unik, de indre egenskaber - den tilpasning
til egnen, de egenskaber avlerne har fremelsket, og de særheder den
genetiske tilfældighed har frembragt i racen gennem århundreders
mere eller mindre komplet isolation fra andre racer - er langt vigtigere
end de ydre kendetegn.
Hvis 2 racer krydses vil begge racers gener nok leve videre i blandingsracen,
men de unikke kombinationer af gener, som de 2 rene racer havde, er
brudt, og sandsynligheden, for at de oprindelige gen-kombinationer
genopstår i blandings-racens afkom, er statistisk set tæt på
umulig, når der indgår mange forskellige gener i kombinationen.
Hvilke kombinationer, der ligger i racerne, er iøvrigt langt
fra kortlagt i detaljer, og derfor er FAOs strategi netop, at vi bevarer
så vidt muligt alle tilbageværende racer i håb om, at
de bærer gener, der rummer løsningen på fremtidige problemer,
vi endnu ikke kender karakteren af.
Skaden ved indkrydsning er selvfølgelig størst jo større
input den udgør i forhold til den samlede genpulje, et enkelt sidespring
vil ikke forrykke den genetiske balance i en stor population på mange
tusinde individer, men tæller racen kun få hundrede individer
eller endnu mindre vil skaden altid være størst.
Hvis en race er kommet så langt ud, at indavl vil tage livet
af den, kan krydsning med en anden race være en slags sidste udvej,
hvor man så bevarer racens gener, men ikke racens genkombination.
En løsning der især kommer på tale i U-lande, hvor man
har mange lokale racer, og få økonomiske ressourcer at skyde
ind i arbejdet.
(Artiklen er tidligere trykt i: Nyhedsbrev fra Center for Bio-diversitet
nr. 4 efterår 2000)
send en email til Center for Bio-diversitet
© Center for Bio-diversitet.
Denne side er senest revideret november 2000.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing