Center for Bio-diversitet

Høns er faktisk beskyttet af en FN-konvention ! 

Det er 10 år siden Riokonventionen om biologisk mangfoldighed blev underskrevet af en masse lande  - blandt andet Danmark.
Alligevel er der endnu ikke mange af os, der avler gammeldags racer, som har bemærket konventionen. Det skyldes nok primært at de danske lovgivere endnu ikke er begyndt at tage konventionen alvorligt i det praktiske lovgivnings-arbejde.
Kort fortalt skal konventionen stoppe tilbagegangen i biologisk mangfoldighed, dvs. rigdommen af vilde dyr og planter; men også rigdommen af tamme dyreracer og planter - altså blandt andet de mange forskellige fjerkræracer, som medlemmer af DFFR bevarer.
Ønsket om at der ikke skal forsvinde flere racer har flere grunde:
 
1) Racernes betydning for fremtidens fødevaresikkerhed - måske har de gener, der gør dem modstandsdygtige mod sygdomme, vi endnu ikke kender, osv.
 
2) Racernes kulturelle og religiøse betydning i de lokale samfund - både avl, udstilling og foreningsaktiviteter omkring racefjerkræ er kulturelle aktiviteter. (Det religiøse aspekt er måske ikke så aktuelt i Danmark - selvom en UFO, der lander, og ser os gøre høns klar til udstilling, måske ville opfatte det som noget kultisk?)
 
Også dyrenes betydning for sociale aktiviteter og underholdning nævnes i FNs vejledninger for bevarelse af  husdyr.
I konventionen lyder det bl.a. sådan:

“man skal respektere, beskytte og bevare viden og praksis, der findes hos lokale samfund, med en traditionel levevis, som har betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed"  (artikel 8 j).

Høns i baghaven hvad enten de er racerene eller ej, hvad enten de udstilles eller ej og hvad enten de er Danske Landhøns eller en anden race er en del af traditionel levevis i Danmark, og selvom “galeregler” for haner og andre indgreb forsøger at fortrænge os, er der stadig ganske mange både indenfor og uden for DFFR, der holder høns, på den måde som vi danskere har gjort det i århundreder - en lille flok der leverer æg, kød, hyggeligt familieliv, gode markedoplevelser, fornøjeligt samvær i fjerkræklubben, samt flotte fjerkræudstillinger. Både vores levevis og  vores høns er faktisk beskyttet af en FN-konvention, lovgiverne har bare ikke opdaget det endnu!

Lovgivning ude af takt
De regler mindre hønsehold er underlagt, er ude af trit med virkeligheden og de forpligtigelser Riokonventionen pålægger Danmark.
At småhold af dyr stadig er underlagt de samme veterinær og miljø regler som det store effektive landbrug, er et levn fra den tid hvor man stadig kunne få “æggemanden” til at hente æggene fra de 20 Minorkahøns i baghaven og mejeriet til at hente mælken fra en enlige Maren-malkeko, hvorefter disse produkter indgik i den danske landbrugseksport.
Sådan er det ikke i dag og risikoen for at smitte spredes fra vore små hobbybesætninger til den moderne fjerkræindustri er forsvindende lille i forhold til risikoen fra vilde fugle. Faktisk er risikoen den anden vej større, industridyrenes sundhedstilstand er nemlig dårligere fordi de er stuvet sammen som sild i tønder.

De følgende udsnit af konventionen siger noget af det landene skal gøre:
 
"udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre regulerende virkemidler til at beskytte truede arter og populationer"
 
"integrere hensynet til bevaring og bæredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer i deres beslutningsprocesser"

"beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse"  (artikel 10 a, b og c)

Med andre ord:  man skal gøre det nemt og attraktivt at have dyrene, og sanere regler bort der gør det unødigt svært!

De nuværende krav om registrering af salg er et eksempel på regler, der gør det unødigt svært at udveksle dyr med andre avlere og få nye avlere i tale; resultatet er at nye potentielle avlere vælger Isa Brown og lignende - hvilket er det stik modsatte af bevarelse af biologisk mangfoldighed. At vi så tildels kan overleve, fordi reglerne ikke bliver håndhævet og er nemme at omgå er udmærket - men ikke godt nok! Vi skal jo ikke gå og føle os som sortseere når Riokonventionen forpligtiger til at beskytte og fremme vores avl!
Salmonella reglerne, der betyder, at man reelt ikke må sælge æg fra racehøns udruget af deres egne mødre er ligeledes et eksempel på regler, der virker stik mod Riokonventionens ånd - og ægsalg til venner og naboer fra småflokke på 50-75 høner er altså ikke nogen risiko mod fødevaresikkerheden (medmindre der er tale om “brugte industrihøns”, der har levet deres første 52 uger i en kæmpehal stuvet sammen med tusindvis af lidelsesfæller).
Disse regler er ironisk nok kommet til siden vi underskrev Riokonventionen i 1992!

Nedslagtning af raske dyr ved sygdomsudbrud i flokken eller i nabolaget er et eksempel på en gammel regel, der burde fjernes, fordi småhold af fjerkræ ikke længere er en del af landbruget.
En af de vigtigste egenskaber, man forventer at bevare i de gammeldags racer, er netop genetisk betinget modstandskraft mod sygdomme og den bevares netop ved at avle videre med de individer, der ikke bliver syge ved smitte.
Fremgangsmåden er desuden urimelig overfor folk, der har et andet forhold til deres dyr end industriavleren, som ikke har noget imod at få destrueret sine høns mod en økonomisk kompensation, og hvor der jo heller ikke går nogen unike dyr tabt.
Ingen af de  fjerkræsygdomme, som man nedslagter mod udgør nogen trussel mod mennesker, og derfor ville en løsning som var bedre i overensstemmelse med Riokonventionens ånd være at tilbyde folk med hobbyhold gratis vaccination for at beskytte deres dyr og stoppe spredningen, hvis der er sygdomsudbrud f.eks. i en industriflok i nabolaget. Det ville også fjerne et incitament til at gemme sine høns i tilfælde af sygdomsudbrud.

Vi har i en årrække haft et såkaldt genressourceudvalg, der skulle tage sig af Riokonventionen hvad angår de tamme dyr. Effekten kan være svær at få øje på, når der i de samme år er blevet lagt nye hindringer ud for almindelige menneskers ret til at avle dyr, der hvor de bor. Genressourceudvalget skal derfor omstruktureres, og Fødevareministeren har spurgt forskellige foreninger mv. til råds i den forbindelse. Center for Bio-diversitet har udarbejdet et forslag til ministeren - en model der skal:

  -  gavne flest mulig racer og sorter
  -  gøre det tiltrækkende for flest mulig mennesker at have alle slags dyr og planter
  -  gavne småavlere, hobbyavlere, fritidsbrug.

Hele forslaget til ministeren kan ses  her